Julehilsen

Så er året snart gået. Tiden går stærkt, men den går godt. Derfor bliver der ikke til de mange julekort, men en hilsen her fra siden.

Andreas og jeg har det godt, vi har i det sidste år haft mange oplevelser sammen - lige fra Legoland til sommerferie på Mallorca, firehjulstræk og skole. Siden sommeren har Mette og hendes børn også fyldt meget i vores liv, så vi forsøger så godt som muligt at få hverdage og weekender til at hænge sammen. Vi har sammen haft flere gode oplevelser og været på ture og haft oplevelser sammen. Jeg vil lade diverse billeder fortælle lidt historie.

Fritiden bliver stadig brugt til at tage billeder og der ligger lidt billeder fra årets gang også. Arbejdet har været præget af travlhed og en hel del arbejde for vores kunder på Sjælland, så der har været mange ture der over. Men så ser man jo lidt mere af Danmark, som trods alt også er skøn derovre. I den nærmeste fremtid er det igen arbejde på Sjælland og et kraftværk i Tanzania, som kommer til at fylde min tid ud.

Der har også været tid til at se til vennerne og det har været skønt at besøge jer. Jeg glæder mig til at se jer i det kommende år også.

Nu står julen for døren og den vil Andreas og jeg holde hjemme, og juledag skal vi have gæster.

God jul og godt nytår til jer alle!

De kærligste julehilsner fra
Andreas og Frank.

 

 

 
Copyright by Frank Larsen © Aug. 2010